Nærvær eller mangel på samme

Publiceret af den 05 dec 2007 | i Holdninger

Jeg løber tit, men ikke lige for tiden. Her for nogle dage siden kom jeg ud for hvad jeg vil kalde en velfortjent huske-figen.

Her i Sønderby, hvor jeg løber jævnligt, er der meget mørkt om vinteren. Og i kanten af vejene har bønderne pløjet asfalt og vejkant op til store huller. Det betyder, at jeg skal være ekstra opmærksom på ikke at træde i et hul og skvatte. Men det er lettere sagt end gjort. Jeg har trådt ned i et hul og vrikket anklen om i 90 grader indad. Og det gør ondt, hvis der skulle herske tvivl om dét.

Så nu sidder jeg og reflekterer lidt. Egentlig er jeg heldig. For mit tab af nærvær kostede mig “kun” en gevaldigt forstuvet ankel, som nu er hævet og blålig. Jeg vælger at bruge det som en “reminder” om hvor vigtigt det er at udvise nærvær og være til stede i det jeg gør nu og her. Eks. i dét at løbe. Som Gurdjief også belærte, så er det et eller andet sted den eneste og største opgave vi som mennesker står overfor.

Konsekvensen af at miste fokus og lade tankerne vandre og være alle andre steder end dér hvor de gør mest gav (i nuet), kan være fatal. Men for mig var det i denne omgang kun en godt forvredet ankel, der kom ud af det.

Så kære ven, hvor tit mister vi som mennesker fokus? Hvad koster det egentlig at være fraværende i det daglige?

Husk på hvor meget mere vi som mennesker får ud af at være til stede i nuet, og hold dig fra de dér huller i vejkanten. Det skal jeg i hvert fald nok selv huske på fra nu af.

:)

skriv kommentar

Trackback URI | Kommentarer på RSS

Besvar

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.