Lektier over det hele

Publiceret af den 12 aug 2009 | i Holdninger

Når jeg går gennem en dag, reflekterer over hvad der er sket, og når jeg ser på hvad jeg har gjort og hvordan jeg har gjort det, så ser jeg en lektie i næsten alt. Det kan være lige fra en simpel ting som at huske jordforbindelsen i en konfrontation, møde andre i åbenhed, være ærlig, huske på hvor små vi er og en milliard forskellige små ting. Alle mulige små og store ting i al udmyghed.

Hvis du har det som jeg, så kunne du sikkert også let blive overvældet, og somme tider bliver jeg da også helt forpustet af tanken om alle de ting jeg burde gøre og de ting jeg bliver ved at gøre på samme fatsvage måde. Men som Alan Watts sagde “the point of life is always arrived at in the immediate moment”. Hvis jeg husker på dét, så bliver hver en lektie til en gave i nuet. En mulighed for at gå på opdagelse i det her liv, som er så spændende og fyldt med både små og store udfordringer.

Nogle lektier har jeg været gennem tusinde gange, andre får jeg først øjnene op for efterhånden som jeg bliver ældre, får mere erfaring og forstår tingene på en ny måde. Og nogle igen har jeg været igennem på mere eller mindre glædelig vis, har forstået pointen af og kan blot holde in mente som en huskeseddel. Men fælles for dem alle er dén her følelse af, at det er en gave.
Det fede ved at opdage alle de her lektier konstant er for mig, at det bliver en konstant udvikling. En dans om man vil, en glidende bevægelse, som afslører nye dybder og facetter af noget jeg troede var fasttømret. Altså mig selv. At jeg selv var en konstant størrelse hvorom universet bevæger sig. Sådan er det slet ikke.  Det gode er, at det “ikke er skeen der bøjer, men mig selv”, som drengen siger til Neo hos Oraklet i “The Matrix”. Altså at det er mig, der gennem hele livet ændrer mig. Og forhåbentlig til det bedre :). Det er hele pointen, at der ikke er en pointe, men at det er en evig dans med livet og de aha-oplevelser det giver.

Det er super livgivende for mig at opdage lektierne eller få de her oplevelser af ny indsigt. Når jeg så bare giver mig tiden til at se dem. Men det er en anden snak. Her vil jeg blot dele med dig, den fantastiske oplevelse jeg synes det er, at gå gennem en dag og konstant blive holdt i live af nye opdagelser. Jeg håber du har det på samme måde eller måske bare har lyst til at opleve det samme.

skriv kommentar

Trackback URI | Kommentarer på RSS

Besvar

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.