Selvudvikling er en rejse

Publiceret af den 27 okt 2007 | i Holdninger

Efter en del år med min egen selvudvikling, må jeg konstatere to ting:

  • Selvudvikling er en rejse, som er frugtbar omend lang eller kan være det.
  • Arbejdet med os selv er en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste, opgave vi som mennesker står over for.

Den holdning vil jeg gerne uddybe og dele med dig her…

Den rejse jeg har begivet mig ud på har ført gennem to coaching-uddannelser og en del litteratur. Mange vise ord har fæstet sig på min nethinder og givet grobund for nye tanker og handlinger. Rejsen har ført mig gennem et arbejde med mig selv, hvor lag på lag er faldet af min forestilling om dels hvad selvudvikling egentlig er, og dels hvorfor det er vigtigt at arbejde med sig selv.

Til at starte med troede jeg , at jeg var på en mission. En vigtig opgave, som jeg bestred og ville gennemføre: Nemlig at formidle et forvirret budskab om at der var én vej, den rigtige vej, til en form for frelst og højere formål med livet. En egocentrisk holdning har jeg senere erfaret…

Nu er det gået op for mig, at selvudvikling og dét arbejde jeg udfører med mig selv, ikke har til formål at frelse eller påvirke andre til at gøre det samme. Men i stedet, at jeg ved at indgå i det fællesskab, der omgiver os i det splitsekund af en evighed min egen eksistens varer, og at indgå på nogle præmisser, hvor jeg ved at arbejde med mine egne mønste i det daglige, kan være både mig selv og andre til gavn. Eller måske blot i det mindste mig selv og derpå andre bekendt.

Den rejse viser sig at være længere end jeg først antog. Men jeg mener også der er håb forude. Både for mig og for ligesindede, som begiver sig ud på lignende opdagelser. Det er muligt at arbejde med sig selv, så værdier som ydmyghed, bamhjertighed, glæde og fred bliver en helt naturlig del af både mit sind og handlinger. Ikke dermed være sagt, at det ikke har været mig muligt at praktisere handlinger, som er tilskyndet af disse værdier. Men efterhånden som facetter af disse værdier åbenbares gennem helt praktisk arbejde og nærvær, har den overstrømmende glæde, som det medfører, givet mig langt større forståelse for, at vi som udgangspunkt befinder os i en situation, hvor vi er underlagt mønstre, biologi, kultur og vigtigst af alt en selvopfattelse, som decideret blokerer og modarbejder netop de medmenneskelige værdier.

Jeg er ikke fortaler for total underkastelse og selvopofrelse for at kommende generationer kan leve et måske mere lykkeligt og mere forståeligt liv end vi gør nu og her. Men det er tæt på. Jeg mener det er vigtigt for os og for den situation vores omverden står overfor, at vi sætter fokus på at arbejde med opbyggelse af forståelse, accept og tillid til vores medmennesker.

Det er efter min mening vores ansvar nu og her at tage udfordringen op og ransage os selv overfor de opgaver vi som mennesker naturligt er sat overfor i denne tid. Jeg mener at vi bør løfte barrieren lidt højere til mere end blot på sidelinjen at opfordre til medmenneskelighed. Det starter lige foran dig. Lige nu og her, hvor du har chancen for at opleve dine egne tanker, mønstre og følelser som et bidrag til en ny og bedre struktur. Kald det endelige produkt et bedre samfund, bedre levevilkår, en ny verden eller hvad der nu er vigtigt for dig. Det essentielle mener jeg er, at vi deltager aktivt og er nærværende i arbejdet med os selv.

skriv kommentar

Trackback URI | Kommentarer på RSS

Besvar

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.